Oluf Kammersvend

Udgivet den 22. september 2021 af Jens Erik

Oluf Kammersvend Hansen er Gurlis tip-11 oldefar.

Hvad ved vi om Oluf Hansen Kammersvend?

Vi ved ikke, hvor og hvornår han er født, men med stor sandsynlighed er han søn af Hans Olufsen, som var slotsfoged på Næsbyhoved Slot.

Vi ved, at han var dronning Christines  Cubicularius (=kammertjener).

Vi ved også, at Oluf Hansen Kammersvend efter dronning Christines død i 1521 bosatte sig i Odense, og senere blev rådmand og borgmester i byen, og  vi ved, at han blev begravet i Gråbrødre Kirke i 1553.

Dette vil jeg dokumentere i det følgende.

Oluf Kammersvend var dronning Christines Cubicularius (=kammertjener). Han var ikke kammertjener, som vi kender det i dag men snarere dronningens bogholder eller regnskabschef – Citat: Benævnelsen »Kammersvend« har nok dengang havt en anden Betydning, end det vilde have nu tildags, nemlig Regnskabsfører og Kasserer (kilde: Kilde: Min slægtsbog af Fred. Kr. Rasmussen, Middelfart Venstreblads Trykkeri 1933

Dronning Christine, der var gift med kong Hans (1481- 1513), fik Næsbyhoved slot som privat ejendom ved ægteskabets indgåelse. I 1504 bosatte hun sig med sit hof på slottet, måske fordi kong Hans havde taget sig en elskerinde – dronning Christines hofdame jomfru Jernskæg (Edele Mikkelsdatter Jernskæg).

Claus Bergs altertavle i Odense Domkirke – fra Odense Domkirkes hjemmeside

Yderst til venstre ses Dronning Christine - giveren af altertavlen

Yderst til venstre ses Dronning Christine – giveren af altertavlen. Billedet er en kopi fra Odense Domkirkes egen hjemmeside

 

 

 

 

 

 

 

Dronning Christine er nok mest kendt for at have bekostet fremstillingen af altertavlen af Claus Berg. Denne smukke altertavle var oprindelig placeret i Gråbrødre Kirke. Altertavlen overgik ved Gråbrødre Kirkes nedbrydning 1806 til Vor Frue Kirke i Odense og blev efterfølgende, i 1885, flyttet til Skt. Knuds Kirke (domkirken) i Odense

 

Fra Dronning Christines tid i Odense er der bevaret et ret udførligt hofregnskab, som i perioden efter 1519 omtaler ”Oluff cammerswen” flere gange. Jeg har fundet følgende:

          29.09.1519    Item 4 gylden Olwff kammersvend hans lon
          29.09.1520    Swenneløen Oluff cammerswen 10 mc.
          29.09.1520    Oluff cammerswen ett stycke ledisk
          29.09.1520    Oluff cammerswen og Rasmus cammerswen 6 alne sardug
          24.12.1520    Oluff cammerswen 1 marck offerpendinge eodem die
          06.01.1521    10 marck fick Oluff cammerswen, myn frves nåde wor hannom  skyldiig,
                                  samme dag.
          06.01.1521    20 skilling fick Oluff cammerswen fore 1 tønne æble samme dag
          01.04.1521    12 marck fick Oluff cammerswen oc Per Skredher til thaerependinge
                                  till Lybke samme dagh.
          02.04.1521    Item 100 marck oc 20 rinsk gylden fick Oluff cammerswen oc Per
                                  skreder tredje poskedagh (Apr. 2) at the skulle kiøffue myn frves nade
                                  wäre fore till Lybke paa samme reyse
          11.11.1521      Oluff cammerswen 28 marck fore klede, foer oc sardug

Kilde: Dronning Christines Hofholdningsregnskaber udgivne for Det kongelige danske Selskab for fædrelandets historie og sprog af William Christensen, København Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag 1904 – siderne 396 – 420.
https://slaegtsbibliotek.dk/909369.pdf

 

Vi ved også, at Oluf Kammersvend efter dronning Christines død i 1521 bosætter sig i Odense.

1523 fik Oluf Kammersvend ”Gjenbrev”  på et stykke jord nord for Pogestræde tilhørende  St. Knuds Klosters

Vedel Simonsens bog: Odense Bys ældre Historie

Hvad han har beskæftiget sig med ved vi ikke, men han har med stor sandsynlighed slået sig ned som købmand, idet det var en betingelse for at han senere kunne vælges som rådmand, hvilket han blev i 1529 i Frederik I´s regeringstid. Kong Frederik I ”havde lagt valget af øvrigheden i det menige borgerskabs hænder”. Dette betyder at Oluf Hansen var folkevalgt. Han forblev rådmand indtil 1535, hvor han blev valgt som borgmester.

“1535 blev han valgt til Borgmester; det var i det ene af de 3 Aar, da Landet var uden Konge. Kristian III tiltrådte først Aaret efter og Frederik I var død i 1533.”
Kilde: Min slægtsbog v. Fred. Kr. Rasmussen, Middelfart 1933

Oluf Hansen nævnes adskillige gange i Vedel Simonsens bog ”Odense Byes ældre Historie”:

I 1537 står der: S.A (=samme år). var Olaus Johannis eller Ole Hansen, der først havde været Dr. Christines Cubicularius og derfor kaldtes Oluf Kammersvend, borgmester i Odense; hvilket han blev, efter først i 6 år at have været rådmand, 1535 og var det til sin død 1553.

I 1537 er Oluf Kammersvend borgmester i Odense

I 1543 har Oluf Hansen sammen med sin medborgmester Hans Friis overværet et retterting.

Borgmester Oluf Kammersvend på rettertinget i Odense i 1543

I 1551 findes følgende: S.A. tirsdagen efter S. Lucie dag ligeledes, i overværelse af os elskelige Oluf Hansen og Jørgen Kotti, vore borgmestre her i vor købstad Odense.

1551 er Kong Frederik d. 3. i Odense i selskab med borgmestrene Oluf Hansen og Jørgen Kotti

I 1553 dør Oluf Kammersvend Hansen og hans død og begravelse er ligeledes beskrevet i Vedel Simonsens bog.
S.A. blev i Gråbrødre kirke begravet Oloe eller Oluf Hansen, som var Dr. Christines kammersvend, dernæst rådmand i 6 og borgmester i 18 år; altså blev han i 1529 rådmand og 1535 borgmester

Oluf Kammersvend dør og begraves i Gråbrødre Kirke i Odense i 1553

Desværre findes gravstenen, som oprindelig var placeret i Gråbrødre kirke ikke mere. Den ville måske kunne have givet yderligere informationer om Kammersvenden, der blev rådmand og borgmester i Odense.

Kilder:

Min slægtsbog af Fred. Kr. Rasmussen, Middelfart Venstreblads Trykkeri 1933           

Dronning Christines Hofholdningsregnskaber udgivne for Det kongelige danske  Selskab for fædrelandets historie og sprog af William Christensen, København Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag 1904 – siderne 396 – 420.
https://slaegtsbibliotek.dk/909369.pdf

Vedel Simonsen: Bidrag til Odense Bys ældre Historie Andet Bind indeholdende første hæfte og andet hæfte.
Odense 1844. Trykt i det hempelske Officin

Udgivet i Person- og levnedsforløb | Kommentarer lukket til Oluf Kammersvend

Jacob Jacobsen Ebløe

Udgivet den 20. februar 2019 af Jens Erik

Fra Odense på Fyn til Aabenraa i Slesvig (nu Sønderjylland).

Jacob Jacobsen Ebløe kom til verden i november 1747 i Pogestræde i Odense som uægte barn af handskemager Jacob Jørgensen Ebløe og Ellen Marie Mathiasdatter Bonsach. Han blev døbt den 16. november samme år i Skt. Knuds Kirke i Odense.

Udklip fra kirkebog for Sankt Knuds Domsogn, Odense

I marts 1751 får Jacob en lillesøster- Johanne. Hun er også et uægte barn – hun med udlagt barnefader Niels Lauritsen. De offentlige myndigheder er tilsyneladende ikke tilfredse med Ellen Maria Mathiasdatters opførsel – 2 uægte børn inden for 4 år og med 2 forskellige mænd, hvilket vil sige 2 gange lovbrud mod det 6. bud om ikke at bedrive hor. Herfor skal hun straffes. Hun bliver sammen med sine 2 børn den 28. august 1752 indsat i Odense Tugthus. Jacob er på dette tidspunkt 5 år gammel og søsteren Johanne 1½ år. Efter en tid - hvor længe vides ikke – bliver den lille familie løsladt.

Udklip fra Odense tugthusprotokol

Dette må virkelig siges at være en hård start på tilværelsen.

I december 1753 står det sløjt til for Ellen Marie Mathiasdatter, for hun anmoder selv om at få lov til at komme i tugthuset for at arbejde, så hun kan forsørge sine børn og undgå at være nødt til at betle. Dette tillades, og hun begynder at arbejde i tugthuset. Samtidig begynder Odense Magistrat at give hende en form for almisse, som gives som en slags underholdsbidrag til børnene, indtil de er så store, at de kan begynde at tjene til deres egen forsørgelse – som regel fra 12-års alderen.

Udklip fra Odense Tugthusprotokol - underholdsbidrag til børnene 1753

I 1759, da Jacob er blevet 12 år, træder faderen, Jacob Jørgensen Ebløe, i karakter, endskønt han er blevet gift til anden side, og i dette ægteskab har fået 4 børn. I juni får han, der som tidligere nævnt selv er handskemagersvend, Jacob i lære som handskemager hos Abraham Laubert, borger og handskemagermester i Odense. Her begynder et nyt liv for Jacob. Det har ikke været en dans på roser. I lærekontrakten er nøje beskrevet under hvilke betingelser han kommer i lære. Lønnen er kost og logi og desuden 1 Blågarnsskjorte, 2 par træsko, uld til 1 par sokker hvert år samt et par sko hvert tredje år. Desuden betales hans indskrivningspenge og skatter af mesteren, som også betaler for hans konfirmation og den tid, der medgår til konfirmationsforberedelse. Han må ikke forlade sin mesters ejendom uden tilladelse fra denne eller dennes kone. Hvis han alligevel gør det, straffes han efter de regler, der gælder for læredrenge.       

Uddrag af lærekontrakten for Jacob Jacobsen Ebløe med handskemager Abraham Laubert

Jacob kommer gennem sin læretid og bliver udlært som handskemagersvend Sankt Hans dag i 1767 – 8 år efter han begyndte som læredreng.

Af lavsprotokollen kan man læse, at Jacob lader sig udskrive den 28. september samme år. Hvad han helt eksakt laver de næste 8 år, står hen i det uvisse. I februar 1775 bliver han igen indskrevet i lavsprotokollen og tager altså dermed atter arbejde og ophold som handskemagersvend i Odense. Med forårets komme samme år i maj måned forlader Jacob endnu en gang Odense. Han vil ud i den ”store” verden og begiver sig på vej. Hans vej ender dog allerede i Aabenraa i det daværende Slesvig, hvor han møder Maria Cathrina Christiansdatter Wiburg, datter af kyrasser Christian Petersen Wiborg og Elsabe Michelsen. Jacob og Maria Cathrina bliver gift i kirken i Aabenraa den 9. april 1779.

I ægteskabet får de i perioden 1779 – 1797 6 drenge og 2 piger:
                  1. Christian Jacobsen Evelöe  1779-1849
                  2. Hans Peter Eveloe 1781-1857 ( min tip 3 oldefar)
                  3. Nicolai Christian Ebelöe  1784-
                  4. Michael Eveloe 1788-1803
                  5. Christian August Ebel 1791-1850
                  6. Elisabeth Marie Ebeloe 1794-1794
                  7. Else Marie Ebeloe 1795-1795
                  8. Peter Johannes Ebeloe 1797-1846

 Elisabeth Marie dør kun 2½ måned gammel og Else Marie kun 2 måneder gammel.

I folketællingen for Aabenraa 1803 kan man se, at Jacob Jacobsen Ebløe ernærer sig ved at gå i dagleje. 4 af hans børn er på dette tidspunkt stadig hjemmeboende. Det er kun Christian og Hans Peter, der er flyttet hjemmefra.

Den udlængsel, som Jacob Jacobsen Ebløe må have haft i sig i og med, at han rejser fra Fyn til Sønderjylland (daværende Slesvig), er noget han tilsyneladende har givet videre til nogle af sine børn. I hvert fald rejser 2 af hans drenge sydpå - til syd for Holsten. Nicolai Christian rejser til Alsleben, som er en by i delstaten Sachsen-Anhalt lige øst for Harzen og Christian August rejser til Celle – en by syd for Lüneburger Heide - i Niedersachsen. Kun Christian August vender tilbage til Aabenraa. Han lever resten af sit liv som snedkermester i byen.

Jacob Jacobsen Ebløe dør 25. oktober 1818 i sit hjem i Aabenraa knap 71 år gammel. Hans kone Maria Cathrina dør 10. oktober 1830 i en alder af 77 år.

Jacob Jacobsen er ”stamfader” til et helt ”dynasti” af Æbeløer i Sønderjylland. Fra han kommer til Aabenraa i 1779 og frem til begyndelsen af det 20. århundrede forbliver familierne i et område strækkende sig fra Aabenraa mod Gejlå tæt på grænsen til Tyskland og mod øst til Sundeved og Als.

Udgivet i Person- og levnedsforløb | Kommentarer lukket til Jacob Jacobsen Ebløe

Mads Nielsen

Udgivet den 24. oktober 2018 af Jens Erik

Hvis den eneste måde at opnå evig frelse på er at forlade kone og 6 børn, så er man nødt til det.  I 1883 forlod den 61-årige Mads Nielsen sin kone Gjertrud og 6 halvvoksne børn for at søge frelsen i Elsinore i Utah. Men lad mig begynde med begyndelsen.

Mads Nielsen blev født den 11. marts 1822 som søn af fæstegårdmand i Daugstrup Niels Jørgensen og hustru Giertrud Madsdatter, hjemmedøbt dagen efter den 12. marts og siden fremstillet i Østrup kirke den 23. april 1822. I 1836 den 10. april blev han konfirmeret i Østrup kirke og kom derefter i lære som tømrer. I 1843 lavede han sit svendestykke og var dermed uddannet ”tømmermand”. Møblet - et chatol  - er stadig i familiens eje.

I januar 1844 døde hans far og han overtog driften af faderens og moderens fæstegård. Som søn af en gårdbrugende enke blev han fritaget for militærtjeneste i 1845 og slap derfor for at gøre tjeneste i
3-årskrigen.

I 1850 kort efter moderens død blev han trolovet med Gjertrud Kathrine Davidsdatter fra Hjorslevgård og de blev efterfølgende viet i Otterup kirke den 15. november 1850.

Fra december 1851 frem til januar 1869 får de 7 drenge og 1 pige. Mads og Gjertrud må have sørget godt for deres børn, for de blev alle voksne på nær pigen Gjertrud Marie, der døde som 5-årig af en ondartet halssyge.

I 1857 den 14. august købte Mads gården af Østrupgård for 7.300 rigsdaler med 1.815 i udbetaling og blev hermed selvejer.

I 1849 fik Danmark Grundloven. Den gav bl.a. tilladelse til, at andre religioner måtte missionere i Danmark, og mormonerne fik hurtigt fodfæste på Fyn. Også Mads fik kendskab til denne tro.

Hans søster Maren Kirstine og hendes mand Anders Hansen, bosiddende i Egense, blev allerede døbt som mormon i 1852. De forlod Danmark i december 1853. Maren Kirstine nåede dog ikke frem til Utah – Guds udvalgte land - idet hun undervejs døde på Mississippifloden nær St. Louis.

Hans anden søster Birthe Cathrine blev døbt som mormon i 1859 og kort tid efter solgte hun og hendes mand Hans Caspersen deres hus og jord til Mads, hvorefter de begav sig på rejsen til Utah. Birthe Cathrine nåede heller ikke helt frem, idet hun døde på sletterne på vandringen fra Illinois til Utah.

Mads har altså haft godt kendskab til mormontroen og i marts 1877 lod han sig døbe ind i mormonkirken. Han prøvede ihærdigt at få sin kone Gjertrud og sine nu voksne sønner til at indse sandheden, at det eneste sted den evige frelse kunne opnås var i Zion (Utah). Sønnen David og hans kone Mette Marie satte kursen mod Utah i 1881. Ingen af de andre børn og heller ikke Gjertrud ønskede at følge Mads til Utah. Han besluttede derfor at drage af sted alene i juni 1883.

I brevene, som han sendte hjem til Gjertrud, fremgår det, at han vedholdende bad hende om at komme til Utah. Hun afslog dog igen og igen at følge ham. Dette var medvirkende til at han i 1888 den 18. juli giftede sig med Ane Rasmussen i Manti, Sanpete, Utah (flerkoneriet blev først ophævet ved lov i Utah 1890). Hun døde desværre allerede efter 5 års ægteskab af tuberkulose den 13. marts 1893.

Mads giftede sig endnu en gang – denne gang med enken Caroline Snow den 20. september 1893. Vielsen fandt igen sted i templet i Manti.

Hjemme i Daugstrup på Fyn var hans kone Gjertrud død i 1891. Han havde ved indgåelsen af ægteskabet med Gjertrud sagt ja ”til døden jer skiller”. Året efter sørgede Mads for at der blev gjort stedfortrædende arbejde i templet i Manti efter hende, dvs. en stedfortrædende dåb, hvorved hun, altså Gjertrud, fik endnu et tilbud om at lade sig om-vende og frelse. Sikkert har han også foretaget en besegling af deres ægteskab for evigheden. Det evige livs frelse kunne kun opnås, når et ægteskab var beseglet ind i evig-heden, og for Mads Nielsen, der havde sat alt ind på frelsen og det evige liv, må dette have været et vigtigt skridt.

Mads Nielsen døde 18. marts 1901 uden at have haft anden form for kontakt med Danmark end den gennem de mange breve, som er bevaret.

I juni 2016 fik Mads for første gang ”besøg” fra Danmark, idet en lille flok efterkommere tog turen til Utah for ved selvsyn at se, hvad det var for et sted, Mads var draget til og for  at prøve at forstå, hvad der kan få en mand til at forlade kone og voksne børn for sin tro.

Udgivet i Person- og levnedsforløb | 3 kommentarer

Jens Peter Aebeloe, Hovgård

Udgivet den 27. september 2018 af Jens Erik

Levnedsbeskrivelse for Jens Peter Aebeløe – skrevet efter juli 1953 af Jens Peter Aebeløe selv.

“født d. 19 November 1873 som Søn af Skræder Hans Jørgen Aebeløe og Hustru Margrethe Hedvig Marie født Hansen bosiddende i Assenholm, Feldsted Sogn.
I en Alder af 10 Aar ud at tjene som Hyrdedreng hos Bønderne om Sommeren med Skolegang Onsdag og Lørdag.
Med 12 Aars Alderen begyndte jeg at hjælpe Faderen med lettere Syning indtil Konfirmationen 1888. Det var meningen at jeg skulde lære Skræderhaandværket vedblev jeg dermed ½ Aar saa var det forbi. Maatte holde op dermed paa Grund af at jeg ikke kunde taale at sidde stille og indendør. Jeg manglede Bevægelse og frisk Luft. Maatte derfor ud at tjene som Tjenestekarl.

Tjente saa indtil jeg den 23 juli 1893 blev gift med Anna Marie Christine Petersen Datter af Bygmester Peter Petersen Rinkenæsmark. Arbejdede saa et par Aar på Teglværkerne lærte saa et par Aar Murerhaandværket indtil jeg 1 april 1903 blev Teglmester hos Teglværkseier Hüttmann Egernsund. Hvilken Plads jeg bestred indtil Krigen udbrød 1914. Var da soldat indtil Martz 1919.
Arbejdede saa et par Aar på Graasten Teglværk optog derefter Arbeidet igjen som Murer indtil jeg i Aaret 1942 tog Aldersrente.
Fra 1937 som Inkassator ved Sygekassen i Graasten, og samtidig udfører mindre Murerarbeider.
I Ægteskabet var der 10 Børn, deraf 3 døde som vosne (voksne). En faldt i Krigen 1915 en Datter druknede og en Søn døde som Følge af Uheld med Motorcyklen.
Hustruen født d. 24 Juli 1871. var en tro Medhjælper paa Teglværket hvor hun foruden Arbeidet ogsaa maatte passe Børnene.
Sølvbryllup holdt vi 23 Juli 1918 i den første Verdenskrig.
Guldbryllup i den 2den Verdenskrig 23 Juli 1943.
Diamantbryllup 23 Juli 1953
Krondiamantbryllup d. 23 Juli 1958
Jernbryllup d. 23 Juli 1963. 70 Aars Ægteskab.”
Atombryllup den 23. juli 1968 – Tilføjet af oldebarn

Udgivet i Erindringer, Person- og levnedsforløb, Slægt | Kommentarer lukket til Jens Peter Aebeloe, Hovgård

Peter Jensen Vindelef

Udgivet den 27. september 2018 af Jens Erik

Kilde: Malta Jensen: Navne og Noter i Herslev. Skolevæsenet i Herslev

Herslev Sogn fik en Rytterskole i perioden 1725-1727 og dermed et skolevæsen med fast ansat skoleholder, ja endda kgl. skoleholder. For at opnå denne stilling skulle en ansøger foreslås af præsten og eksamineres af provsten i overværelse af amtmanden, og det var disse to, der skulle ansætte ham.
Lønnen blev fastsat til årlig 24 rigsdaler, frit hus, 3 læs brænde fra kronens skove, et læs tørv af hver 20 tdr. hartkorn, et lispund hø og et lispund halm af hver td. hartkorn samt græsning til 2 køer og 6 får. Endelig – og det var nok også nødvendigt – skulle skoleholderen være skattefri.
Om Peder Jensen Vindelef skriver Malta Jensen
Efter Danielsens (tidligere lærer) bortrejse blev Peder Jensen Vindelef kaldet til skoleholder. Da var han endnu ungkarl, men året efter holdt han bryllup med tidligere skoleholder Buchs ældste datter. De findes viede d. 23 november 1796.
Det blev et meget frugtbart samliv, idet ikke mindre end ti børn kom til verden i det nu snart gamle skolehus. Ældste søn døde som spæd, og hans navnebroder som 33-årig. Den ældste datter, Anna Margrethe, blev gift med snedkermester Pagh fra Vejle i 1829. Hans Bruun blev lærer og døde som sådan i Fredericia i 1862, og de yngste døtre blev begge gifte med tømrer Jens Nørschou Jensen.
I 1805 og 1806 var Windelef på handelen, idet han af gårdmand Niels P. Hansen og gårdmand Søren Nielsen Grunnet købte et par små lodder jord, som han så nok drev – det var før skolerne fik tillagt jord – og det var selvsagt nødvendigt med den børneflok, der efterhånden voksede. Da den ny matrikel udarbejdedes i 1821 var det Windelefs navn, der stod på kortet over matr. 33. Det var et lille areal på små fire tdr. land, beliggende i Bolskov og skyldsat med htk 0-3-2-½.
Han havde tilsyneladende forberedt sin afgang, der fandt sted i 1822. Da var han kun 54 år, men han havde sikkert haft vanskeligheder med visse af forældrene, idet undervisningen her i begyndelsen af århundredet ikke blev anset at være tilfredsstillende, hvorfor de velstillede bønder havde privat lærer til at undervise deres børn, eller som Hans Nielsen Brems: underviste dem selv.
Nu gik han på pension og iflg. den gamle embedsbog fik han af sognet årlig tre tdr. rug og tre tdr. byg samt af skolelærernes hjælpekasse 24 rbd rede sølv. Han kunne i hvert fald ikke sulte, og desuden havde han ejendommen at falde tilbage på.

Udgivet i Erindringer, Person- og levnedsforløb, Slægt | Kommentarer lukket til Peter Jensen Vindelef